2008 – Our Bright Future Tour – November 17, Copenhagen, Royal Theatre

PHOTOS

Tracy Chapman @ Royal Theatre, Copenhagen. © Mogens Flindt B.T.

Tracy Chapman @ Royal Theatre, Copenhagen. © Kristoffer Ulbak – Gaffa.dk

Tracy Chapman @ Royal Theatre, Copenhagen. © Kristoffer Ulbak – Gaffa.dk

Tracy Chapman @ Royal Theatre, Copenhagen. © Kristoffer Ulbak – Gaffa.dk

**

SETLIST (submitted by Aurélie M.)

01. Across The Lines
02. For My Lover
03. Sing For You
04. A Hundred Years
05. A Theory
06. The Promise
07. Something To See
08. Subcity
09. Fast Car
10. Orphan Girl
11. Save Us All
12. House Of The rising Sun
13. Give Me One Reason
14. Talkin’Bout A Revolution

Encore
15. She’s Got Her Ticket

REVIEWS

• Tracy Chapmans sølvbryllups revolution- Af Katja Maria Salomonsen – 18. november 2008

Mandag leverede Tracy Chapman en varm koncertoplevelse på Gammel Scene på Det Kgl. Teater.

Hvorfor skal de altid have det der pisse-opvarmning, kan de ikke bare komme i gang, vrissede en mand. Han ville underholdes med noget ‘Best of Tracy’.

Mellemfornøjet over den charmerende opvarmning fra forsangeren fra Lonely Astronauts Joseph Arthur, der var lige dele skør og vrængende Adam Sandler i ’The Wedding Singer’ og såret følelsesrejsende med Dylan og Young på bagsædet. Men tekniske problemer og et indifferent publikum gjorde opvarmningstjansen til et helvede for DAMP-barnet.

– Jeg har efterladt bandet derhjemme, fortalte Tracy, da hun endelig trådte frem under scenens rå pærer. Alene med sin guitar på sølvbryllupsrejse for at genfinde lidt af magien, fra dengang hun spillede på gaden og i små coffee-shops for håndører, her knap 20 år efter debuten med ’Talkin’ about a revolution’.

Og fra Chapmans sprøde stemmes første strofe af ’Across the lines’, om et racistisk Amerika og hendes fjerne fortid i Ohio, knuste hun hjerter fra første til sidste række i de rubinrøde velourstole.

– Noget jeg aldrig troede, at jeg skulle opleve. En afro amerikaner som USA’s præsident! Jeg er stadig overrasket over at det er sket, så den anden dag undersøgte jeg stemme optællingen på nettet, for lige at sikre mig at det virkelig er rigtigt, grinte Tracy, der krydrede hele koncerten med små intime anekdoter, der favnede publikum.

’For my lover’ blev sunget med så meget varme, at hjertet trodsede fornuften, og tørstede efter mere af den bittersøde kærlighed, indtil Chapman slog tonen an til numrene ’Sing for you’ og ’Theory’ fra det nye album ’Our Bright Future’.

Hvor Pussy Cat Dolls sikkert skifter fjerboa og g-streng imellem hvert nummer, skifter Chapman kun guitar, hvilket gjorde, at hun var nærværende og i øjenhøjde med publikum under hele seancen.

Salen vuggede blidt til’ Hundred years’, der blev efterfulgt ’The Promise’
Chapmans guitarstrenge pirkede til ensomheden, i klassikeren ’House of the rising sun’, og inden publikum fik en overdosis melankoli, satte hun lidt fut i teatret med hittet ’Give me one reason’, efterfulgt af ‘Fast car’ der manede stor jubel frem fra publikum, hvis kollektive underbevidsthed sikkert også husker intime stunder på kvistværelset, for mange år siden, med tungen langt nede i halsen på en eller anden sjuft, med Tracy på anlægget og hele verden på lommen.

’Orphan Girl’ sendte Chapman afsted som en hilsen til den gudsbenåede country singer/songwriter Gillian Welch og fortalte i parentes om hvor ensomt livet på landevejen er, når der ikke er nogen til at læsse af på og fejre med når tæppet falder, når nu hun har ladet bandet blive derhjemme.

Sidste omgang var ’Controversial’ og ’Shes got her ticket’ der hev det dannede og hengivne publikum op ad stolene, de klappede som besatte, hyldede Chapman, og opførte sig som ekstatiske disciple, vakt til live af en vækkelsesprædikant.

• Tracy Chapman med Joseph Arthur, Det Kgl. Teater, Gamle Scene, København – By Camilla Trodyb – Gaffa.dk – Mandag d. 17-11-2008

Intim og ærlig aften på Gamle Scene

Denne vinterkolde aften indtog en lille sangerinde med en stor stemme på Gamle Scene på Det Kongelige Teater. Hun stod i lyset af glødepærer og afdæmpede blå spots med sin stemme og sin guitar som de eneste redskaber, og mere behøvede hun ikke. Tracy Chapman slog sine folder i hjertet af København, og det gjorde hun overbevisende.

Det kunne næsten ikke blive mere ærligt, det, der foregik på Gamle Scene i aften. En musiker helt blottet, så tæt på, at hver akkord og vejrtrækning kan høres. Tracy Chapman holdt i aften for første gang i 10 år en solokoncert i København. Denne optræden er et led i hendes soloturné, der markerer hendes 20 år lange karriere, og som hun selv forklarede under koncerten, er hun ude at finde den tid, hvor det hele begyndte. Et fyldt teater kom med på denne rejse, der både som annonceret var en Walk down Memory Lane, men også et nyt bekendtskab med numre fra det nye album ”Our Bright Future”, der udkom den 10.11.08.

Allerede da Tracy Chapman slog tonerne an i den første sang, blæste publikums klapsalver ind over salen, og så overtog ”Across The Lines” efterfulgt af ”For My Lover” fra debutalbummet ”Tracy Chapman” tilbage fra 1988. Dernæst blev der plads til et par numre fra det nye album, blandt andet ”Sing For You” og ”A Theory”, hvor Tracy Chapman gav sig tid til at forklare inspirationen og historierne bag sangene, hvilke hun gjorde under det meste af koncerten. Disse anekdotiske udleveringer gjorde, hvad der i forvejen var en intim koncert, endnu mere intim og ikke mindst vedkommende. Ordene og musikken blev noget, der næsten kunne røres ved.

Under aftenens koncert blev der også spillet ønsker fra publikum, heriblandt den smukke ”Hundred Years” og ”Promise”. Sidst nævnte og nogle af de efterfølgende numre kom dog på et tidspunkt, hvor de rødt betrukne sæder og trivialiteten begyndte at bide en smule, men det fik en fortolkning af Gillian Welchs sang ”Ophan Girl” hurtigt rettet op på. En sang, der handler om at være alene. Derfor ser Tracy Chapman den som et lille tema på hendes soloturné.

Dernæst kom en velspillet version af den velkendte folk-sang ”The Rising Sun”, der fungerede rigtig godt. Tracy Chapman rundede denne tur ned af mindernes vej af med ”Talkin’ Bout A Revolution” og ekstranummeret ”She’s Got Her Ticket”, der blev spillet foran et ekstatisk publikum, som alle var kommet op af sæderne for at salutere en stjerne. Ud over de velfortjente klapsalver var der en særlig ro i salen under hele koncerten. Publikum var fokuseret på mennesket på scenen; det var hendes historie, det handlede om. (Fem stjerner)

Support: Joseph Arthur
Lonely Astronauts-forsangeren Joseph Arthur fik til opgave at varme op for Tracy Chapman. Det lykkedes fint det meste af tiden ud over nogle lydproblemer og en guitar, der var så blank, at den i samspil med lyset på scenen rent faktisk blændede folk nede i salen. Set bort fra disse forstyrrelser fik publikum et lille indblik i Arthurs univers. Et eksperimenterende univers, hvor en guitar, to mikrofoner, en mundharmonika og nogle fine live-samplinger kom på banen. Der blev prøvet lidt af hvert og sunget lidt forskelligt. Bedst var dog nummeret ”This Is Still Your World”, der adskilte sig lidt fra de andre numres lyd. Denne sang fik tankerne henledt til god gammeldags folk-musik, og det var svært ikke at blive opslugt. Joseph Arthur havde dog problemer med at få publikums fulde opmærksomhed; der var en del uro i rækkerne og lange suk enkelte steder, hver gang han præsenterede et nyt nummer. Det var lidt en skam, for udtrykket var egentligt meget interessant. (Fire stjerner)

• Tracy Chapman (Det Kongelige Teater) – By Anders HOUMØLLER THOMSEN – Jyllands-Posten – 18.11.08 kl. 10:25

Den amerikanske sangskriver optrådte med nye sange og gamle hits som “Fast Car”.

Tracy Chapman:

Det Kongelige Teater, København,

mandag aften

Tracy Chapman:

Our Bright Future

Warner Music

Titlen på Tracy Chapmans nye album, ”Our Bright Future”, lyder som et udtryk for sort sarkasme, når man lytter til musikken – og især teksterne.

For fremtiden ser overhovedet ikke lys ud hverken for Chapman eller verden, når man hører sangene om en planet i kronisk konflikt – eller numre, der handler om at sidde med skuffende dårlige kort i kærlighedens kasino.

Hvis man allerede i firserne stemplede den sorte sangerinde som en inspireret hængemule, behøver man ikke justere fordommene væsentligt, når det gælder hendes aktuelle album. ”The world’s too absurd and obscene/for true love”, konstaterer hun nedslået undervejs.
De elendige

Men hængemulen Chapman var også i momenter en decideret supermule, da hun brød igennem med ”Tracy Chapman” i 1988: ”Fast Car” og ”Talkin’ Bout a Revolution” var f.eks. magtfulde sange om et voksende pres fra en amerikansk underklasse fanget i et hængedynd af lønslaveri, arbejdsløshed, vold og racehad: ”The poor stay poor, the rich get rich/that’s how it goes/everybody knows”, som Chapmans kollega Leonard Cohen engang konstaterede.

Chapman er dog ikke til resigneret opgivelse. Flere af de nye sange har fortsat godt greb om indignation og personlig sangskrivning. Men det bliver aldrig helt så melodisk og lyrisk skarpt som for tyve år siden.
Revolutionen er aflyst

I Det Kongelige Teater var Chapman også kommet meget langt væk fra barndommens elendighed i Cleveland, Ohio – og lysår væk fra gamle dages håndholdte optrædener på gadehjørner og i caféer.

Men nerven er intakt: Hun stod ensom på den gamle scene, kun bakket op af sit guitarspil og (primært) egne sange.

Vi blev ikke snydt for gamle stjernestunder: ”Fast Car” i en storslået udgave, hvor Chapmans karakteristisk bævende stemmeføring gør sangen til en uafrystelig fortælling:

Her fik man ikke indtryk af, at den stakkels kassedame nogensinde slipper ud af sin skæbne-spændetrøje. ”Talkin’ Bout a Revolution” blev derimod transformeret fra opsigtsvækkende oprørs-manifest til feel good-hygge. Og i selskab med obligatorisk Obama-hyldest og lidt diffus snak mellem numrene, var det oplagt at notere sig, at protest-biddet er sløvet noget hos Chapman.

Hun var mere relevant i sine unge dage, men engagementet og stemmen emmer dog fortsat af varm livskraft.

PRESS PREVIEW

• Tracy Chapman overrasker ikke – By Kim Skotte, Politiken, November 14, 2008

Tracy Chapman lyder stort set som hun altid har gjort på det nye album ‘Our Bright Future’.

‘Fast Car’ var sangen, der for tyve år siden ændrede Tracy Chapmans liv.

Den ene dag sad hun og sang med sin bløde, mørkristede stemme for et fåtalligt publikum på et coffeehouse. Den næste stod hun på stadionscenerne ved siden af de største rockstjerner.

Alt forandrede sig, men Tracy Chapman forblev uantastet den samme. Hun er stadigvæk en uopstyltet kunstner, der synger sine sange fra et umiskendeligt ægte sted.

Hvor folkesangere står fast og ukueligt drømmer om en bedre verden. Ude af stand til at ramme en falsk livstone, men også uden åbenbar interesse i at lave om på sig selv eller sin musik.

Så på ’Our Bright Future’ lyder Chapman stort set, som hun altid har gjort.

Lovlig folkloristisk på ’I Did It All’ og lige simpel nok på ’Sing For You’. Men på de på én gang meget gammeldags og moderne tros- og trodsbekendelser ’Save Us All’ og ’Our Bright Future’ med sublim slide guitar fra Dean Parks stritter mere interessante rødder frem af den traditionsberigede humus.

Larry Klein, Steve Gadd og Joey Waronker sørger for en udsøgt backing hele vejen, men intet kan ryste den dybe enkelhed i melodiøsitet og livssyn, som også i de fornemme kærlighedssange ’Unconditional’ og ’Thinking Of You’ er Tracy Chapmans bidrag til den moderne populærmusik.

INFOS

Venue: Royal Theatre, Gamle Scene
Tickets: Billenet.dk – 250 – 650 kr.
Producers: Vega Vision