SUPPORT ACT: Pape & Cheikh

SETLIST:

Onstage: 9:00 pm

01. In the Dark
02. Say Hallelujah
03. Baby Can I Hold You
04. Hard Wired
05. Across The Lines
06. Another Sun
07. Behind The Wall
08. The Promise - Save a Place For Me
09. Crossroads
10. You're The One
11. Talkin' bout A Revolution
12. Fast Car
13. She's Got Her Ticket
14. Telling Stories
15. Give Me One Reason

Encore

16. Get Up, Stand Up

Offstage: 10:30 pm

Setlist submitted by: Karsten S. [DK]

VENUE:

Falconer Centret
Falkoner Alle 9,
2000 Frederiksberg
COPENHAGEN

Capacity: ??

TICKETS:

Tix seller: billetmaskinen.dk

Falconer Salen: TRACY CHAPMAN

Af JAKOB LAMBERTSEN, Jyllands Posten, 4. marts 2003

Tracy Chapman havde virkelig rettet ryggen siden sit forrige besøg i København for snart tre år siden

Falconer Salen, København
TRACY CHAPMAN
Søndag

Andre skrev om det i oktober ved udgivelsen af albummet "Let It Rain", og denne anmelder oplevede det nu i livesituationen: Tracy Chapmans musikere løfter hende og liver hende op i disse år. Hendes korsangerinde og fem mandlige musikere giver hende ny kraft og gejst, hvor hun før kunne virke noget resigneret, om end nok så vedkommende. Hun havde virkelig rettet ryggen siden sit forrige besøg i København for snart tre år siden.

Der var også ting, som hun desværre ikke havde ændret på.

For eksempel sluttede hun - som sidst - med en rigelig slap bluesrockudgave af sin egen "Give Me One Reason" og en statisk gentagelse af Bob Marleys "Get Up Stand Up" som ekstranummer, måske bevaret på grund af den aktuelle verdenssituation.

Utidssvarende
Tracy Chapman, der nok er noget så utidssvarende som protestsanger, har aldrig været slem til at løfte politiske pegefingre eller knyttede næver. Og her var hendes eneste direkte kommentar til Irak-krisen en slutbemærkning om, at hendes musikere, da de var gået rundt i København, havde fortalt, at de var canadiere.
»De var flove over at være fra USA. Sandheden er, at alle i bandet er amerikanere mod krig - undtagen én, der har besluttet sig for at være djævelens advokat for at skabe lidt diskussion.«

Jubel
Den udsolgte sal jublede. Tracy Chapman har et godt tag i venstreorienterede, fredselskere og humanister. Der var uforbeholdent bifald lige fra start, da sangerinden viste sig på scenen - inden hun indledte lidt frækt med det mest eksperimenterende og underfundige nummer fra den nye plade, "In The Dark".
Det gik videre lige fra "Behind The Wall", som Tracy Chapman skrev for 20 år siden og stadig synger uakkompagneret, til en Springsteen-agtig stærkstrømsudgave af "Telling Stories". Imellem disse yderpunkter skilte den nye "Hard Wired" sig ud - en pudsig sag med blide temposkift, hvor guitarer og pianotriller følger stemmens udsving.

Hun kunne have ladet sig bære igennem aftenen af tilhørernes fortrolighed med de fleste numre og deres venlige holdning. Men med fin og fyldig lyd, nærvær og medrivende musikalitet honorerede hun velvilligheden.

Tracy Chapman mødte et venligt publikum i Falconer Salen og gav til gengæld en nærværende og medrivende koncert. Foto: Steen Wrem

Tracy Chapman tippede, trods gode indslag, over på banaliteternes banehalvdel, hvor der var for langt mellem momenter med nerve og nærhed.

Af Martin Blom Hansen, Berlingske Tidende, 3. marts 2003

Uden tvivl var flertallet blandt publikum til den udsolgte koncert med 38-årige Tracy Chapman kommet for at høre gamle hits som »Talkin’ ’Bout A Revolution«, »Fast Car« og »Baby Can I Hold You«. De fik, hvad de var kommet efter.

Skulle nogle derimod have søgt ind i koncertsalen i håb om intensiv varmebehandling foranlediget af en kunstner, der ville lade sveden springe og satse mere end blot ordinær gennemspilning af sine numre, så blev de temmelig skuffede.

For Tracy Chapman og hendes nydeligt, men temmelig farveløst spillede kvintet bragte ikke rigtig noget til forløsning og tilførte hverken numrene elementer af fri leg, løssluppenhed eller fortættet følelsesberøring, hvilket jo ellers strengt taget er selve meningen med at afholde en koncert.

Men der var gode øjeblikke, og det begyndte lovende med nummeret »In The Dark« fra det seneste album »Let It Rain«. Dystert, stemningsmættet og spændstigt med Tracy Chapmans mørke vibratostemme i fortællingen om at bevare uskylden og om alt det onde, nogle mennesker gør i ly af mørket. Anslaget var i orden.

Så fulgte en ligegyldig udgave af »Across The Lines« fra debutsucces-albummet »Tracy Chapman«, der aftenen igennem - som forventet - dannede varelager med de ovennævnte hits.

Blandt andre »Baby Can I Hold You«, et af Tracy Chapmans bedste og mest helstøbte popnumre, og denne aftens version løftede sig op som en af koncertens bedste numre.

Med sange som »Say Halleluja« og »You’re The One« fra »Let It Rain«-albummet kom vi over i groovy, gospel/bluesagtige numre, hvor Tracys Chapmans karakteristiske stemme og velgjorte bluesfraseringer kom til sin ret. Her skete der noget, det var tæt på at blive gribende og medrivende, men sangenes og Tracy Chapmans potentiale fik ikke helt lov til at udfolde sig.

I den nyere »Another Sun« virkede bandet for en stund oprigtigt tændte på opgaven, hvorimod den påklistrede udgave af klassikeren »Get Up, Stand Up« godt kunne være forblevet i rejsekufferten.